Langsigtet økologisk forurening på grund af dårlig biologisk nedbrydelighed
Kasserede plastikflasker kan tage 200-500 år at nedbryde i det naturlige miljø. Store mængder af ukorrekt kasserede flasker fører til "hvid forurening", der skæmmer bylandskaber og naturscenerier.
Fragmenter, der ender i jorden, forhindrer afgrøder i at optage vand og næringsstoffer, hvilket resulterer i reducerede landbrugsudbytter. Ydermere bruger deponering af disse flasker på lossepladser jord på lang sigt og risikerer at forurene grundvandet.
Plastflasker, der kommer ind i havene, truer livet i havet; mindst 276 marine arter verden over er blevet dokumenteret at være døde efter at have indtaget plastikrester. Når de er brudt ned i mindre partikler, kan disse plastik også rejse op i fødekæden.
Sundheds- og miljørisici ved mikroplast
Under brug, slitage eller udsættelse for lys afgiver plastikflasker kontinuerligt mikroplastik-partikler, der måler mindre end 5 millimeter i diameter. Personer, der regelmæssigt drikker af plastikflasker, kan indtage op til 5 gram mikroplastik om ugen - omtrent vægten af et kreditkort.
Disse mikroplastik kan trænge ind i den menneskelige blod-hjerne-barriere og ophobes i arterier, hvilket øger risikoen for tilstande som hjertesygdomme og slagtilfælde. De kan også udgøre potentielle risici for udviklingen af fostre og børn.
Højt ressource- og energiforbrug i produktionen
Det primære råmateriale til plastflasker er petroleumsbaseret syntetisk harpiks. At producere et ton PET-plastikflasker bruger cirka seks tons olie, hvilket gør dem til produkter, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer.
Fremstillingsprocessen genererer betydelige drivhusgasemissioner. Gennem hele deres livscyklus har plastikflasker et CO2-fodaftryk, der er væsentligt større end for genanvendelige emballagealternativer - såsom glas- eller metalbeholdere - og forværrer dermed byrden af kulstofemissioner.

