De primære materialer, der bruges til plastflaskeemballage, er PET, HDPE og PP. Tallene 1 til 7, som findes inde i en trekant på bunden af flaskerne, er harpiksidentifikationskoder påbudt af nationale standarder; disse angiver de specifikke egenskaber og sikker brugsgrænser for hvert materiale.
Egenskaber og anvendelser af hvert materiale
Nej. 1 PET (polyethylenterephthalat): Mest almindeligt anvendt til mineralvand og kulsyreholdige drikkevareflasker. Selvom den er meget gennemsigtig, har den en varmemodstandsgrænse på kun 70 grader; overskridelse af denne temperatur kan forårsage deformation og potentiel frigivelse af skadelige stoffer. Det anbefales ikke til gentagen påfyldning med varmt vand eller til langtidsopbevaring af madolie.
Nej. 2 HDPE (High-Density Polyethylene): Bruges ofte til rengøringsartikler, kropsplejeprodukter og mælkekander. Den kan modstå temperaturer op til 110 grader. Fødevaregodkendte versioner er sikre til opbevaring af fødevarer, selvom genbrug ikke tilrådes, hvis beholderen ikke kan rengøres grundigt.
Nej. 3 PVC (polyvinylchlorid): Bruges sjældent til fødevareemballage; mere almindeligt forekommende i ting som regnfrakker og byggematerialer. Det kan frigive giftige stoffer ved opvarmning og bør ikke komme i kontakt med fødevarer.
Nej. 4 LDPE (Low-Density Polyethylene): Bruges ofte til plastfolie (husholdningsfilm). Det har dårlig varmebestandighed og vil begynde at smelte over 110 grader; derfor bør den ikke bruges til at pakke mad ind, der derefter opvarmes i en mikrobølgeovn.
Nej. 5 PP (Polypropylen): Den eneste type plastik, der er sikker til brug i en mikrobølgeovn. Den kan modstå temperaturer op til 130 grader og bruges almindeligvis til sojamælkflasker og madbeholdere til mikroovn. Det kan genbruges efter ordentlig rengøring.
Nej. 6 PS (polystyren): Bruges til emner som nudelskåle og fastfoodbeholdere. Det er ikke varmebestandigt, kan ikke bruges i en mikrobølgeovn og er uegnet til at opbevare varme fødevarer - især genstande, der er meget sure eller basiske.

