De primære materialer, der bruges til plastflaskeemballage, er kategoriseret i syv typer, baseret på genbrugskoderne, der findes på bunden af flaskerne. Disse materialer adskiller sig væsentligt med hensyn til deres egenskaber, påtænkte anvendelser og sikkerhedsovervejelser:
Nej. 1: PET (polyethylenterephthalat)
Nøgleegenskaber: Meget gennemsigtig, let og lufttæt. Det er ekstremt omkostningseffektivt og det mest almindelige materiale, der bruges til drikkevareemballage.
Temperaturgrænse: Cirka 70 grader. Udsættelse for høj varme eller langtidsopbevaring af alkohol eller olieholdige væsker kan forårsage udvaskning af skadelige stoffer; genbrug anbefales ikke.
Typiske anvendelser: Engangsdrikbeholdere, såsom dem til mineralvand, kulsyreholdige drikkevarer og frugtjuice.
Nej. 2: HDPE (High-Density Polyethylene)
Nøglekarakteristika: Modstandsdygtig over for syrer og baser, meget slagfast, kemisk stabil og modstandsdygtig over for forurening.
Den er typisk uigennemsigtig og stiv, den er velegnet til beholdere med stor kapacitet og er nem at rengøre.
Typiske anvendelser: Emballage til husholdningskemikalier og lægemidler, såsom vaskemiddelflasker, kropsvaskeflasker og uigennemsigtige medicinflasker i plast.
Nej. 3: PVC (polyvinylchlorid)
Nøglekarakteristika: Meget alsidig og billig; kan fremstilles i enten stive eller fleksible former.
Temperaturgrænse: Kun 81 grader. Ved høje temperaturer kan det nemt frigive giftige vinylchloridmonomerer. Det bruges næsten aldrig til plastikflasker, der kommer i direkte kontakt med fødevarer.
Typiske anvendelser: Regnfrakker, byggematerialer og non-food plastikbeholdere; dets anvendelse i fødevareemballage er strengt begrænset.

